Gratis is på lørdag
Paradis skyder sæsonen i gang
AALBORG: På Lørdag 3. marts slår Paradisbutikkerne i Reberbansgade 28A og Algade 38 i Aalborg atter dørene op for en ny sæson, og traditionen tro byder udvalgte Paradisbutikker på en skøn og smagfuld isoplevelse kvit og frit. Gæsterne kan nemlig se frem til at vælge to kugler gratis is blandt Paradis’ mange cremede og friskrørte isvarianter mellem klokken 11.00 - 14.00. Udover gratis is har Paradis i denne sæson også et par overraskelser i ærmet.
Åbningsdagen for Paradisbutikkerne i Reberbansgade 28A og Algade 38 i Aalborg er en begivenhed, der med årene er gået hen og blevet voldsom populær.
- Hos Paradis ser vi selvfølgelig frem til denne dag hver eneste år. Men vi oplever også, at flere og flere danskere ser frem til denne begivenhed og gør noget ud af at samle venner og familie og sammen tage ned til deres lokale Paradis og nyde en god gratis is, og at foråret er lige om hjørnet. Vi håber også, at danskerne vil tage godt imod de nyheder, som vi vil have klar til dem i isdisken i år, siger direktør Søren Falck Hansen.
I 2018 vil alt i isdisken naturligvis være friskt og cremet som altid. Men Søren løfter samtidig sløret for, at der vil ske noget helt nyt i isdisken denne sæson. Hos Paradis oplever man nemlig, at flere og flere efterspørger is lavet på andet end den økologiske mælk og fløde, som Paradis i dag anvender som base til størstedelen af deres sortiment. Hidtil har Paradis kunne tilbyde en række sorbet-varianter som alternativ til disse, men i løbet af foråret vil Paradis som noget helt nyt introducere flere veganske isvarianter lavet på økologisk havredrik, så gæster der ønsker at undgå varianterne lavet på mælk og fløde fremover har endnu flere varianter at vælge i mellem.
Besøger man en Paradis lørdag d. 3. marts kan man finde årets første Limited Editions: En cremet is lavet på økologisk, hvid fairtrade chokolade med smagfuldt italiensk lakridsdrys og belgisk hindbærsauce samt en lækker frappe lavet på vaniljeis og hindbærsauce.