Fredagsfest: Kom og rap med på "Han får for lidt"

Østkyst Hustlers samt Hefty og Jøden med en ekstra gæst sætter gang i festen i Karolinelund fredag aften

18. juli 2018 kl. 14.12
Opdateret kl. 14.39

AALBORG: - Vi er klar til at feste.

Det er Jonny Hefty, som melder sig klar til den helst store fest - Fredagsfesten i Karolinelund fredag aften 20. juli.

Og når Hefty siger vi, er det fordi han tager Jøden med på scenen sammen med DJ Static, en af landets helt hotte hiphop DJ’s.

Det er første gang Hefty og Jøden er med på den store scene ved en fredagsfest.

- I de seneste år har vi optrådt ved fredagsfesternes afterparty på Skråen. Det har været en kæmpe succes, så nu rykker vi ud på den stor scene, fortæller Jonny Hefty.

Han lover masser af gammelkendte numre.

- Det hænger naturligvis sammen med, at vi ikke har udgivet noget nyt de seneste år. Men vi ved også, at "gamle drenge med gamle sange" altid er populært. Især i Aalborg kan folk rigtig godt li’ det go’e gamle. Så der bliver masser af musik fra vores bagkatalog, lyder de fra Jonny Hefty.

Og der bliver også musik fra den nære fortid, når aftenens andet store navn går på scenen - Østkyst Hustlers.

Vi kan alle rappe med på "Han får for lidt" og "Håbløs". Og der vil være et folkekrav om et genhør med de to og alle andre andre hits.

Som sædvanlig begynder koncerten kl. 20, men festen går i gang meget tidligere. Dørene åbnes kl. 18.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste