Billede beskrivelse

Succesen gentages på Aalborg Havn: Gratis wrestling på vej

08. juli 2025 kl. 06.03

AALBORG: Efter sidste års brag af en debut vender det spektakulære wrestlingshow Klask på Kaken tilbage til Aalborg Havn fredag den 1. august. Showet afholdes på Aktivitetspladsen og præsenteres af Dansk Pro Wrestling.

Det fortæller arrangørerne. 

Billede beskrivelse

Talsmand for Dansk Pro Wrestling, Kim Tinning, fortæller:

- Det bliver endnu et brag af et gratis wrestlingshow. Sidste år var en kæmpe succes, men vi tror på, at vi kan overgå os selv med et nyt og endnu mere vanvittigt show.

Showet starter allerede kl. 18.00 med en minikoncert af Michael Fynne – en af Danmarks mest farverige wrestlere og samtidig en gedigen rapper. Her fyrer han op med et par numre direkte fra ringen.

Billede beskrivelse

Kl. 18.30 går det løs med selve wrestlingshowet, der varer ca. 45 minutter. Publikum kan forvente frygtløse wrestlere, spektakulære stunts, humor, drama og masser af publikumsinteraktion. Derudover vil der være sjove konkurrencer med præmier – blandt andet gavekort fra den ikoniske isbod Guf & Kugler.

- Det bliver en aften med masser af sjov og ballade for både børn og voksne – et show publikum sent vil glemme, tilføjer Kim Tinning.

Billede beskrivelse

Han understreger samtidig, at wrestling er professionelt instrueret og kræver mange timers træning. Derfor advarer han kraftigt mod at forsøge sig med lignende stunts derhjemme.

Bag showet står en række lokale sponsorer, heriblandt Aalborg Kommune, Port of Aalborg, Advokatfirmaet Hjulmand Kaptain, Beierholm Revision, Sparekassen Danmark, Leasing Group Danmark, REKOM GROUP, JKS Aalborg, Thorkild Kristensen Ejendomsmægler, Himmerland Boligforening og 3F Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste