Billede beskrivelse

Populært tøjbrand sælger ud af lageret "til ufatteligt gode priser"

13. februar 2025 kl. 19.03

Der er en første gang for alting. 

Men også en sidste gang for tilsvarende - og netop begge betingelser opfylder det populære, aalborgensiske tøjbrand, Shaping New Tomorrow, når de i slut-februar og start-marts åbner et to dages langt udsalg i Skalborg. 

Det sker i Agri Nord Idrætscenter på Hobrovej - og varer fra kl. 10 til 20 både fredag 28. februar og lørdag 1. marts. 

Shaping New Tomorrow skriver selv i en Facebook-begivenhed, at det såkaldte Stock Sale afvikles for første gang nogensinde - "og måske også den sidste", lyder det i beskrivelsen. 

På udsalget er der mulighed for at erhverve sig tidligere kollektioner og samples "til ufatteligt gode priser" lokker Shaping New Tomorrow. 

Praktisk information

  • Der kan betales med MobilePay og kontanter.
  • Alle varer sælges som beset & kan ikke byttes.
  • Man kan/skal medbringe sin egen shoppingtaske
  • Der er genopfyldning af varer begge dage - så der vil altid være noget at finde, lover SNT.
  • Dog skal man være hurtig, hvis man vil have sin specifikke størrelse - de mest populære størrelser ryger først, skriver modebrandet. 
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste