Billede beskrivelse

Phillip gik i vikingernes fodspor på Lindholm Høje

22. februar 2025 kl. 19.00

Selvom kulden til tider bed i kinderne, var vinterferien både varm og levende på Lindholm Høje. 

Med duften af bål i tøjet og minder om en stund i vikingernes verden gik de besøgende fra stedet med en ny forståelse for vores fælles fortid. I uge 8 blev vikingetiden nemlig vakt til live. 

Ikke mindst takket være de passionerede entusiaster fra Lindholm Højes vikingeforeninger. 

Billede beskrivelse

Disse bidrog med et væld af aktiviteter med alt fra madlavning til bueskydning og drabelige kampe på programmet. 

Fredag var 6-årige Phillip fra Nørresundby på besøg. Han fik blandt andet testet en af langbuerne med skud mod vildt-attrapper. 

Billede beskrivelse

Ligeledes kunne både han og de øvrige gæster smage byggrød med æble og honning a la hverdagskost i vikingetiden. Indenfor var der arrangeret kreativt værksted. 

Her kunne man opleve smukke eksempler på det håndværk, der også var kendetegnende for perioden. Eksempelvis bidrog Frank Jeppesen med smukt træskærearbejde. 

Billede beskrivelse

Vinterferieaktiviteterne var stablet på benene i et samarbejde mellem vikingegruppen Lindholm Høje samt de to vikingekampgrupper, Noorullf og Nidhug.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste