Billede beskrivelse

Motionsglade superhelte i Strubjerg

24. februar 2025 kl. 11.01

Beboerne i og omkring Strubjerg i Nørresundby fik en ekstra én på opleveren den forgangne lørdag. 

Det meste af dagen var de nemlig vidner til diverse superhelte i løb langs veje og stier. 

Både Ironman, Captain America og Spiderman havde indfundet sig, og mens nogle demonstrerede superkræfter var andre af deltagerne mere afdæmpede.

Billede beskrivelse

Anledningen var afviklingen af hele to halvmaratons og et enkelt maratonløb stablet på benene af løbsarrangør Niels Mose. 

- Det er selvfølgelig kun for sjovt, fastslår Niels Mose. - Men det her med at kombinere motion med et tema er ofte en god anledning til at skabe en mere afslappet tilgang. I dag har vi taget udgangspunkt i Marvels superhelte og folk er blevet opfordret til at møde op i kostumer. Det har mange efterlevet til stor morskab for både deltagere og publikum, tilføjer Niels Mose.

Billede beskrivelse

Superhelteløbene blev skudt i gang med et ægte Ironman-maraton. Her deltog 31 løbere. 

Senere lød startskuddet til Captain America-halvmaratonet med 62 løbere, inden dagen blev rundet af i Spiderman-regi. 

Sidstnævnte omfattede også den halve maratondistance og omfattede 31 løbere.

- De tre løb har alle talt med i Klub 100, ligesom deltagerne hver har modtaget en superheltemedalje, forklarer Niels Mose.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste