Melodi Grand Prix-stjerne er årets hovednavn til Aalborg Pride
Aalborg Pride venter i næste weekend, når LGBTQ+-paraden fejrer sit 10 års-jubilæum med endnu en tur gennem byens gader.
Paraden starter ved Aalborg Streetfood på Skudehavnsvej i Vestbyen kl. 10 lørdag 12. juli - og det er selvsamme sted, den store afterparty skal afvikles.
Derimellem er der både taler, debat og selvfølgelig selve paraden - samt et musik- og sceneshow.
Klokken 17:50 går den sidste artist til Aalborg Pride på scenen - og det er også den mest prominente.
Aalborg Pride kan nemlig præsentere årets Melodi Grand Prix-vinder samt Eurovision-deltager Sissal som årets hovednavn.
"Sissals optræden i Karolinelund er en sand kærlighedsgave fra hende til hele LGBT+-bevægelsen," lyder det i en udtalelse fra Aalborg Pride.
Du finder mere information om årets Aalborg Pride i Facebook-begivenheden her.
Her kan du også følge med, når årets Aalborg Pride-rute offentliggøres kl. 15 i dag.