Markedsdag på Egholm vender tilbage
EGHOLM: For tredje år i træk inviteres alle loppeglade nordjyder til Egholm, når markedsdag igen løber af stablen.
Det sker lørdag 8. august klokken 10-16 ved Regnmildgaard.
Her står øens beboere klar til at sælge genbrugsguld fra deres gemmer, og du kan blandt andet forvente at finde nips, legetøj, tøj, strik og hjemmelavede lækkerier.
Derudover kan man også købe ting for at støtte Borgerbevægelsen mod 3. Limfjordsforbindelse over Egholm samt købe lokale øl fra Egholm Bryghus.
Klokken 13 byder det lokale band Røgter ind med "lækker lyrik og formidable toner", skriver arrangørerne i en Facebook-begivenhed.
Der vil også være mulighed for at få en bid mad og eftermiddagskaffe i løbet dagen.
Betaling på dagen sker fortrinsvis via MobilePay.