Seneste nyt
Billede beskrivelse

Grå skyer kunne ikke stoppe den gode Fjordfest-stemning

28. juli 2026 kl. 15.02

HALS: Grå skyer og regnbyger lagde sig lørdag over Hals. 

Det forhindrede dog ikke flere hundrede gæster i at kigge forbi Skansepladsen, hvor Fjordfest løb af stablen i sin 10. Udgave.

Billede beskrivelse

Dagen blev skudt i gang med toner fra Hals Marinekor, inden Thomas Helmig Jam, Shubberne, Creedence Experience og The BOSS – Tribute to Springsteen sørgede for et musikprogram med velkendte hits og god stemning. Publikum hyggede sig i stor stil, selv om vejret indimellem viste sig fra sin mindre venlige side.

Billede beskrivelse

Ud over koncerterne var der masser af øvrige aktiviteter. De yngste kunne blandt andet fornøje sig med ansigtsmaling, ballonklovn og ponyridning.

Billede beskrivelse

Boderne fristede med lækkerier, og flotte lastbiler tiltrak de motorinteresserede. Også den lokale brandstation var på plads med oplevelser for børn og voksne.

Billede beskrivelse

Fjordfest er gennem årene blevet en fast tradition i Hals, hvor folk i alle aldre samles om musik, oplevelser og fællesskab. Jubilæumsudgaven understregede, at arrangementet fortsat nyder stor opbakning – vanen tro båret af lokale sponsorer og frivillige.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste