Billede beskrivelse

Er du en Swiftie? Så har AKKC en fantastisk nyhed til dig

08. august 2025 kl. 10.21

Den amerikanske popstjerne Taylor Swift har en enorm fanskare verden over. 

Swifties er det populære udtryk for en Taylor Swift-fan - og er man en sådan, kan man i Aalborg Kongres & Kultur Center se frem til noget af en oplevelse i starten af september.

Her blænder man nemlig op for den helt store hyldest af popdronningen. Det sker med showet "Taylor Fever". 

Det skriver AKKC i en pressemeddelelse. 

Billede beskrivelse

Det er ikke Taylor Swift selv, der gæster Aalborg godt nok - men publikum kan alligevel se frem til et "imponerende niveau både på vokal, sceneshow og stemning", skriver AKKC. 

"Fra den energifyldte Shake It Off og den ekstremt populære Cruel Summer til inderlige ballader og fængende pophymner bliver publikum inviteret med på en musikalsk rejse gennem superstjernes ikoniske Eras," lyder det videre i pressemeddelelsen. 

"Taylor Fever" løber af stablen i Europahallen i AKKC lørdag 6. september kl. 20. 

Billetter er allerede i salg. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste