Disney ruller forbi Aalborg med deres store Toy Story-autocamper
Der er gratis balloner, plakater og aktiviteter for børn og barnlige sjæle, når Disney kommer til byen
AALBORG: Kan du eller dine børn ikke få nok af Toy Story med de mange levende stykker legetøj? Toy Story 4 har snart biografpremiere i Danmark, og derfor kører Disney ud i landet med et stort Toy Story set up.
Siden den første Toy Story kom frem i 1995, som den første computeranimerede spillefilm, har millioner af børn og voksne, fulgt med i Buzz, Woody og alle vennernes liv på forskellige børneværelser. I Toy Story 4, skal Bolette og hendes forældre på ferie i en autocamper, og Disney Pixar har i den anledning, i samarbejde med Carado, fundet en fuldt folieret Toy Story 4-autocamper, som kører rundt hele sommeren til 16 forskellige centre i Danmark.
Du kan finde dem i Aalborg, når de besøger Shoppen torsdag 8. august fra kl. 11-15, og der vil være masser af oplevelser at hente for børn og barnlige sjæle.
Disney Pixars Toy Story 4-autocamper er nemlig fyldt med sjove aktiviteter og gratis balloner og plakater til alle børn.
Alle aktiviteterne
Man kan deltage i flere forskellige og gratis aktiviteter, når autocamperen svinger fordi. Her kan du se, hvad man kan lave.
- Byg din egen Gafli
- Tegneark
- Aktivitetsark
- Ærteposekast
- Gratis plakater og balloner
- Spændende konkurrencer med lækre præmier
- Sjov selfie-mulighed
Toy Story 4 har biografpremiere 29. august 2019 over hele landet.