Billede beskrivelse

Streetart-hygge i Karolinelund: Theodore prøvede for første gang

01. september 2024 kl. 16.02

Efter nogle dage i midtbyen, så rykkede Streetart-festivalen i Aalborg i weekenden til Karolinelund. 

Både lørdag og søndag bød på masser af live-paint fra over 40 danske og internationale streetart-kunstnere.

Billede beskrivelse

- Det er fedt at være her, lød det fra københavnske Rasmus, der ikke ønskede sit efternavn frem.

- Det er en god måde at få vist streetarten frem for et bredere publikum. De kan jo komme helt tæt på det vi laver og de fleste er meget interesserede. Og så er Aalborg bare en fed streetart-by. Det kan man jo tydeligt se, når man bevæger sig rundt, tilføjede han.

Billede beskrivelse

Hen over weekenden var der i øvrigt rig lejlighed for publikum til selv at prøve kræfter med streetarten. Theodore Winneche på 10 år fra Nørresundby var en af dem, der fik en oplevelse med spraydåsen. 

- Det er rigtig sjovt. Det er første gang, jeg prøver, men jeg tror godt jeg kan blive dygtig til det. Jeg vil i hvert fald forsøge, fastslog undersvenden, alt imens sensommersolen og DJ Ras Money fyldte parken med lækre wibes.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste