Billede beskrivelse

Stjerneparade til Ordkraft i Aalborg: Her er programmet

01. februar 2024 kl. 13.01
Opdateret kl. 13.20

Den 4. april slår dørene i Nordkraft slået op til dette års ord- og litteraturfestival Ordkraft, og nu er programmet i sin helhed blevet offentliggjort i en pressemeddelelse. 

Det er 13. gang den populære festival løber af stablen i Aalborg, og det bliver denne gang med et tætpakket tredages program med højaktuelle forfatternavne.

Se også
Flere kendte forfattere offentliggøres til Ordkraft 2024

Listen tæller blandt andet den aalborgensiske debutant og ORDKRAFT Skriveskole-dimittend Amini Elmi og mere erfarne navne som Alex Schulman, Thomas Korsgaard, Kim Blæsbjerg, Helle Helle, Lone Theils, Mich Vraa og ikke mindst Steffen Kretz, der tager pulsen på det splittede USA lige nu.

Det fortæller Anine Schønwandt Kaas, der er projektleder for Ordkraft, som også løfter sløret for spændende nye tiltag til festivalen.

Mere end en litteraturfestival

Foruden de klassiske forfattersamtaler, kan du også glæde dig til et spritnyt prisuddelingsshow, hvor Ordkraft hylder bogbloggere, ligesom der vil være flere debatter på programmet end tidligere:

- Vi vil gerne understrege, at Ordkraft ikke kun er en litteraturfestival, men også en ordfestival. Det talte ord har kolossal betydning, og vi vil gerne vise, hvad det betyder i interaktionen mellem mennesker, fortæller Anine Schønwandt Kaas.

Billede beskrivelse

Blandt de optrædende debattører finder man blandt andet adm. direktør for Gutkind Forlag Jacob Søndergaard og forsker ved Aalborg Universitet Andreas Møgelmose, som taler om kunstig intelligens på Skråen lørdag formiddag.

Festlig åbningsdag

Festivalen skydes traditionen tro i gang med en officiel åbning med taler, som i år afholdes torsdag kl. 15 af blandt andet borgmester i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen, bestyrelsesformand for ORDKRAFT, Kirsten Boelt, og journalist og forfatter Christian Bennike.

Efterfølgende uddeles Ordkraft Prisen 2024, ligesom der vil være musik og sang ved Anne-Marie Hassing.

Hele programmet for Ordkraft 2024 kan ses online her, hvor det også er muligt at købe billetter.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste