Billede beskrivelse

Skole i Aalborg fejrer 125-års jubilæum

12. september 2024 kl. 12.03
Opdateret 16. september 2024 kl. 20.09

På Kastetvej 3 i Aalborg ligger Sct. Mariæ Skole, der fredag den 20. september fejrer 125-års jubilæum. Derfor inviterer skolen elever, forældre, samarbejdspartnere samt venner af skolen til en stor fejring.

Jubilæumsfejringen foregår fredag den 20. September fra klokken 14.00 til 18.00 på Sct. Mariæ Skole i Aalborg.

Dagen fyldes med en masse aktiviteter for store og små blandt andet flotte udstillinger og lege fra gamle dage. Der vil også være ansigtsmaling for børn samt underholdning med skolens kor og bigband.

Skolens fejring af det store jubilæum er også en oplagt mulighed for, at tidligere elever og ansatte kan komme forbi til en nostalgisk eftermiddag på skolen, hvor de har opstillet Gensynscaféen for dem, der tidligere har været på Sct. Mariæ Skole.

Skulle man til gengæld gå hen og blive lidt tørstig eller småsulten, så sørger skolen ligeledes for lækker mad og drikke på dagen.

Så kom til en eftermiddag og tidlig aften med nostalgien i fokus, når Sct. Mariæ Skole fejrer 125-års jubilæum den 20. september fra klokken 14. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste