Populær ginbar fejrer åbning - og takker gæsterne!
I den “voksne ende” af Algade ligger Sylvius Ginbar, der siden åbningen af april har modtaget en fantastisk opbakning fra nysgerrige gæster og ginentusiaster i Aalborg.
På meget kort tid har ejeren bag etableret en populær bar i Algade 59, og dette har været over al forventning.
- Vi havde da håbet på en god start, men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forventet den opbakning som vi har oplevet, udtaler ejer af Sylvius Ginbar, Oliver Brun.
Taknemmeligheden bliver derfor udvist på allerbedste vis den næste måneds tid. For resten af september kan man købe to Sylvius Favoritter til kun 100 kroner.
Baren byder på et næsten ufatteligt stor udvalg af gin. Med omkring 90 forskellige flasker på hylderne hos Sylvius Ginbar, er stedet allerede blevet et populært visit for mange gæster.
- Vi er utroligt taknemmelige for den støtte, vi har modtaget fra vores gæster de første måneder. Senest med den fantastiske voksen-sommerfest i Algade, som vi afholdt med vores kollegaer i gaden, fortæller Oliver Brun.
Derfor vil Sylvius Ginbar gerne sige tak til alle de gæster, der har været forbi og dermed fejre det med tilbuddet resten af måneden.
Sylvius Ginbar ligger i Algade 59, hvor Holles Vinstue tidligere har huseret. Baren holder åbent torsdag fra klokken 16 til 23, samt fredag og lørdag fra klokken 14 til 02.