MGP-festen fortsætter i Aalborg med stort gallashow
I weekenden kunne 12-årige Naya kåres som vinderen af årets MGP med sangen Stop!.
Men bare rolig, festlighederne behøver ikke stoppe endnu af den grund. Nu kommer flere af årets artister nemlig til Aalborg med stort gallashow.
Se også
Røverhistorier og hygge: Her er en af byens kreative børneklubber
Traditionen tro tager de dygtige og talentfulde deltagere nemlig ud og optræder sammen til en række fantastiske koncerter over hele landet. De rammer Aalborg søndag d. 7. april kl. 13 på Skråen.
Her venter MGP-fans i alle aldre en forrygende fest fuld af ørehængende hits, live-sang og danseshow - og hvis man er heldig, en autograf fra sin yndlingsartist.
Billetterne til showet kan købes nu på Skråens hjemmeside.