Billede beskrivelse

Mal dit eget porcelæn med Royal Copenhagen

Snart kan du komme i malerskole hos en professionel maler i Aalborg

09. februar 2023 kl. 18.59

AALBORG: Er du en af de mange, der slet ikke kan få nok af Royal Copenhagens smukke produkter? Der kan fortabe dig i detaljerne og undre dig over, hvordan man kan frembringe dem med en pensel. 

Så kan du nu selv få lov at gøre dig dine erfaringer med den svære kunst her i Aalborg.

Salling laver nemlig i samarbejde med Royal Copenhagen en lille malerskole, hvor man kan komme i lære hos en af porcelænfirmaets egne malere. 

Tirsdag 21. marts kan du derfor male din helt egen personlige Mega Riflet middagstallerken eller en Mega Riflet kop på det rå porcelæn med pensel - enten med den klassiske koboltblå eller med sort, skriver Salling på sin hjemmeside. 

Undervejs får du råd og hjælp af en Royal Copenhagen maler - og cirka tre uger efter du har malet, kan du hente din tallerken eller kop, når den har været forbi porcelænsfabrikken til glasering og brænding. 

Vil du male en tallerken foregår det 21. marts mellem kl. 15 og 17, mens man kan male en Mega Riflet kop mellem kl. 18 og 20. 

Man kan købe billet til begivenheden på Sallings hjemmeside - der er et begrænset antal pladser. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste