Billede beskrivelse

Komiker kommer til Aalborg snart - og det bliver frækt

29. september 2024 kl. 11.03
Opdateret 01. oktober 2024 kl. 07.49

Lasse er en rigtig nordjyde - også selvom han har brugt den del år i Østjylland, Sjælland og sågar er kærester med en sønderjyde. Publikum kan derfor se frem til ordentlig omgang nordjysk humor, når Lasse Madsen indtræder Europahallen i AKKC fredag den 1. november klokken 19. 

Lasse Madsen vender nemlig tilbage med sit comedyshow 'Fræk'.

Sidste gang Lasse gæstede AKKC med første runde af showet, fik det gode anmeldelser, blandt andet af vores egen redaktion: 

Se også
Aalborg.nu anmelder: Lasse Madsens onemanshow "Fræk"

Lasse Madsen kom for alvor frem, da han portrætterede forskellige stereotyper i sjove videoer på Instagram, hvor han nu har 170.000 følgere. Så du er nærmest garanteret en aften med sjov og spas lige fra start. 

- Publikum kan dermed se frem til et humoristisk show, der både er provokerende, friskt, flabet, modigt og naturligvis - hylende morsomt. Lasse Madsen kommer med sikkerhed til at levere hele paletten af humor, der giver fuldt smadder på alle tangenter og som er gennemsyret af skarp satire og drenget charme, fortæller AKKC i en pressemeddelelse. 

Billetterne til Lasse Madsens show 'Fræk' er allerede i salg hos AKKC. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste