Kendt café inviterer til vinsmagning og keramik
Selvom kalenderen siger ‘efterår’, så kan det ikke rigtig mærkes endnu, men om ikke så længe sniger kulden ind på os, og det er atter blevet tid til indendørs arrangementer.
Den kendte keramikcafé Art By Me holder et hyggeligt event den 11. oktober fra klokken 16.30 til 19.30 på Urbansgade 28. Arrangementet hedder “Mal og Smag”, og her byder keramikcaféen indenfor til vinsmagning og keramikmaling.
Gæsterne bliver præsenteret for fire forskellige vine, der skal smages til eventet. Alle udvalgt af Art By Me’s vinkender, Frederik, der fortæller om vinen.
Til arrangementet vil gæsterne male en organisk skål, mens der smages på de udvalgte vine, og det er derfor et perfekt arrangement til en ‘girls night’ eller kollegatur i Aalborg.
“Mal og Smag”-eventet koster 449 kroner at deltage i, og for de penge får man både keramik at male på, instruktion til keramikmaling og vinsmagning med.
Under arrangementet vil der samtidigt være snacks på bordene at hygge sig med.
Art By Me er en populær keramikcafé i Aalborg, og har siden åbningen i 2017 haft en vision om at tilbyde nordjyderne et kreativt pusterum.
Siden da har de udvidet forretningen med yderligere to caféer i Aarhus og Horsens.