Juleløb i Aalborg Zoo: Løb og kom i julestemning på samme tid
Selvom julen endnu ikke er over os, så er det alligevel tid til at tænke lidt over den. For Aalborg Zoo holder juleløb igen i år, og billetterne bliver revet væk.
Den 3. december kan du nemlig løbe gennem Aalborg Zoo efter lukketid og opleve de smukke julelys i hele haven, mens du enten løber 5 kilometer, kvartmaraton eller halvmaraton.
Dagen efter afholdes juleløbet for gående og familier.
For at deltage skal du købe en billet, og man kan sige, at det er en form for julegave til dyrene, da en del af billetprisen går til Aalborg Zoos arbejde for bevarelse af truede dyrearter.
Omgivet af tusindvis af smukke julelys i Aalborg Zoo er det en kombination af ren julehygge og motionsløb. Der vil desuden være hyggelig julemusik i baggrunden, så der er ingen undskyldning for ikke at komme i julestemning.
Når du har gennemført en tur på 5 kilometer, kvartmaraton eller halvmaraton, får du til sidst en medalje i metal, som er designet i samarbejde med Aalborg Zoo.
Allerede den 10. september var flere end 300 startnumre solgt, så du er helt sikker på, at der kommer en masse juleløbere på dagen.
Arrangementet foregår den 3. og 4. december i Aalborg Zoo om aftenen.
Vi henviser til Aalborg Zoos hjemmeside for yderligere information samt køb af billet til juleløbet.