Billede beskrivelse

Ishockeyklub inviterer til discofest på isen - denne gang med særlig familietid

13. februar 2024 kl. 12.01

Hvis du synes festlig stemning, skøjteløb og discolys lyder som en fed måde at bruge din lørdag aften, så læs med her.

Aalborg Ishockey Klub har denne lørdag d. 17. februar nemlig booket isen i Sparekassen Danmark Isarena i Gigantium til endnu en omgang "Isdico". Det sker i tidsrummet kl. 16-21.

Det er ikke første gang ishockeyklubben holder discofest, men ikke alt er som det plejer.

Se også
Garn, perler og keramik: Kom til stor krea-messe denne weekend

- Vi har taget de inputs vi fik efter sidste isdisco til os, og derfor har vi udvidet åbningstiden og lavet de første 2 timer til familie-tid, så alle kan føle sig trygge på isen, skriver arrangørerne på Facebook. 

Børnefamilier er dermed velkomne på isen i tidsrummet kl. 16-18, og herefter vil festen åbne for alle aldre fra kl. 18.30-21.

Selvom der er dømt fest, lysshow og knæklys i mørket, så understreger de hos ishockeyklubben, at alkohol ikke må indtages i hallen, og at der vil være vagter til stede. Du må tilgengæld gerne medbringe din egen mad og drikke samt dine egne skøjter, hvis ikke du vil leje nogle i hallen for 40 kr.

Så tag familie, børn, venner og veninder under armen til endnu en sjov og anderldes fest på lørdag. Det koster 30 kr. at deltage - uanset om man skal stå på skøjter eller se på - og billetsalget åbner kl. 15.30 for børnefamilier, og kl. 18 for alle andre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste