Billede beskrivelse

Coco O. og Den Sorte Skole: Her er hele musikprogrammet for Kunsten Summer Lounge 2024

19. april 2024 kl. 12.30
Opdateret kl. 12.37

Kunsten i Aalborg har netop offentliggjort musikprogrammet for havefest-konceptet Kunsten Summer Lounge, der i år afholdes for 8. gang.

Hver onsdag kan både lokale og turister opleve koncerter, talks, kunst-performances, street food og pop-up-events i museets park. Målet er at invitere til fælles dialog på tværs af generationer, fortæller museets eventansvarlige.

- I år kan gæsterne glæde sig til et yderst attraktivt musikprogram sammensat af håndplukkede artister og bands med en stærk kunstnerisk ambition, fortæller Lars Ulrich Hansen, Kommunikations- og udviklingschef på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Musikprogram for Kunsten Summer Lounge

  • 19/6: Coco O. (duo)
  • 26/6: Knægt
  • 3/7: Kalaha feat. Hilal Kaya
  • 10/7: Selma Judith
  • 17/7 Ki!
  • 24/7:Yör
  • 31/7: eee gee
  • 7/8: Den Sorte Skole

Talks, workshops, performancekunst og andre events offentliggøres snarest.

Foruden livemusik og talks er der til hver Summer Lounge også kunst-performances, pop-up-events og kølige drinks. Alle events varer seks timer og byder på aktiviteter fra kl. 15 til museet lukker kl. 21.

- Kunsten Summer Lounge er en slags minifestival, hvor gæsterne hver gang præsenteres for kunst og kultur i flere former. For mange nordjyder er det blevet en tradition at bruge sommeraftenerne på kulturoplevelser i museumsparken – og vi håber selvfølgelig at se endnu flere både lokale og turister i år, siger Lars Ulrich Hansen.

Med et Klub Kunsten + Utzon årskort får gæster fri entré til alle otte Summer Lounge-onsdage.

Se også
Burhan G og Blæst gæster Grøn 2024
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste