Gratis popcorn og entré: Kom til stor børnefilmfestival i vinterferien
Vinterferietid er familiehyggetid!
I hele uge 7 og 8 inviterer Aalborg Hovedbibliotek til børnefilmfestivalen MEGAFLIMMER i Foredragssalen. Det skriver Aalborg Hovedbibliotek på deres hjemmeside.
MEGAFLIMMER er Aalborgs helt egen børnefilmfestival henvendt til børn i alderen 3-14 år. Her kan man se massevis af forskellige tegnefilm fra Filmstriben og deltage i sjove aktiviteter.
Der vil desuden blive serveret popcorn til alle film - men husk en drikkedunk, til når tørsten melder sig.
Arrangementet er gratis at deltage i for hele familien. Der skal dog bookes billet til hver film – både til børn og voksne. Aldersgrænsen for filmene skal overholdes, understreger de hos biblioteket.
Udforsk alle filmfestivalens tilbud og bestil din billet her.