Billede beskrivelse

Gratis børnebog og skattejagt: Kom bag om Churchill-Klubben

19. februar 2024 kl. 14.00
Opdateret 21. februar 2024 kl. 08.00

Oplev en fængselscelle indefra og skriv hemmelige breve på en gammel skrivemaskine. Aalborg Storcenter og Nordjyske Museer fortæller Aalborg historie i børnehøjde i vinterferien.

Få en gratis malebog og gå på opdagelse i en række historiske ting, som er udstillet på Centertorvet i Aalborg Storcenter – det er ganske gratis.

Det skriver Aalborg Storcenter i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Fængselscelle, kampvogn og skrivemaskiner

Du kan besøge en fængselscelle, som er genskabt og er en kopi af en fængselscelle fra 1942 fra Kong Hans Gade Arrest i Aalborg. Her sad Churchill-Klubben fængslet i sin tid. 

Du kan skrive dit navn på væggen og høre drengene, Alf og Kaj, tale om, hvordan de planlægger at slippe væk fra fængslet.

Billede beskrivelse

Kom helt tæt på en Panzer ll Kampvogn, som de tyske soldater brugte til at invadere nye lande under Anden Verdenskrig.

Skriv en hilsen til Churchill-Klubben på en gammel skrivemaskine. Du kan også læse Churchill-Klubbens opråb, som blev delt i hele byen og finde kendte citater fra Klubbens medlemmer.

Billede beskrivelse

Gratis børnebog og skattejagt

Aalborg Storcenter og Nordjyske Museer har lavet en malebog om Alf og Kaj, som stikker af fra fængslet for at drille tyskerne. De besøger sine forældre og ser film i biografen.

Alle tegninger i bogen kan farvelægges, mens man læser historien.

Bogen er gratis og kan hentes i butikken The Sons, som du finder i Rød Gade / på Centertorvet.

Billede beskrivelse

Skattejagten består af en række spørgsmål omkring Churchill-Klubbens drengestreger, som du finder svarene på rundt om i Aalborg Storcenters gange.

Skattejagt finder du i Aalborg Storcenter PLUS+ app, og du kan finde vinde 2x10 billetter til byvandring med Nordjyske Museer.

Fakta

Hvad: Udstilling af Churchill-Klubben i børnehøjde

Hvor: Aalborg Storcenter

Hvornår: fra 16.-25. februar

Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-19. Lørdag og søndag kl. 10-16.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste