Billede beskrivelse

Fredagsfest lægger op til en kæmpe fest

Populær koncertrække i Karolinelund har tilføjet nye navne

18. februar 2023 kl. 18.00

AALBORG: Går det som det plejer, bliver det sommerens ubetinget største fest i Karolinelund. For med megahit som Ecuador og Stamp on the Ground er der virkelig noget at glæde sig til. 

Som vi allerede før jul kunne fortælle her på aalborg:nu, er der genvalg til DJ Sash! til den kommende sommers fredagsfest 2023. 

Fredag 7. juli kan du danse aftenen væk i Lunden, når de populære kunstner traditionen tro spiller op til fest. Men DJ Sash! kommer ikke alene, kan vi nu afsløre. 

Billede beskrivelse

Sommerens største fest

For nøjagtig som det er sket før, mødes DJ Sash! med ItaloBrothers til et brag af en dobbeltkoncert. På eventsiden bandsintown.com kan du nemlig læse, at kunstnerne med de tyske aner også gæster Karolinelund fredag 7. juli. 

Netop kombinationen af DJ Sash! og ItaloBrothers er kendt for at kunne skabe noget nær sommerens største fest. De har gennem årene flere gange sat rekord, når det gælder antallet af gæster og omsætning i baren ved Fredagsfest.

Er du til den elektroniske scene, er der mere nyt at komme efter. For på bandsintown kan man også se, at den dansk-norske duo RKDIA gæster Karolinelund fredag 25. august. 

Skråen offentliggør traditionen tro først det officielle program for Fredagsfest i Karolinelund 1. juni.

Se også
Genvalg til kæmpe hit: Her er det første navn til Fredagsfest
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste