Billede beskrivelse

Den bliver Danmarks største: Ny butik er snart klar til at åbne i gågaden

Åbningen af energigiganten Norlys' nye butik er lige om hjørnet

26. september 2023 kl. 19.03

Først blev bygningen jævnet med jorden efter en massiv vandskade. Nu er et helt nyt byggeri, Corteshus, ved at tage form i Bispensgade.

Vi har tidligere fortalt, at det er energigiganten Norlys, der rykker ind i den 600 kvadratmeter store butik i stueetagen. Nu nærmer byggeriet sig sin ende, og håndværkere arbejdet på højtryk mod en åbningsdag for Aalborgs nye Norlys-butik.

Åbningen sker umiddelbart før efterårsferien, fredag 13. oktober klokken 10. Det oplyser Norlys til Aalborg.nu.

Billede beskrivelse

En uge med fest i Bispensgade

Åbningen af den store Norlys "flagship-store" kommer ikke til at gå stille for sig. 

Norlys har tænkt sig at markere dagen i Aalborg med gratis rundstykker til de 500 første, der kommer forbi. Derudover vil der være en god omgang baristakaffe for de kaffetørstige, mens der for børn og barnlige sjæle vil være popcorn.

Men en enkelt dag er ikke nok til at fejre Norlys-butikkens åbning i Aalborg. Faktisk er hele den kommende uge sat af med et program, der både omfatter ansigtsmaling, is, lykkehjul og fremmøde fra Niklas Landin.

Norlys åbningsuge i Aalborg

Fredag d. 13 oktober

500 gratis rundstykker

Baristakaffe og lidt sødt til ganen fra Aalborg Chokoladen

Lune popcorn direkte fra maskinen

Lørdag d. 14 oktober

Paw Patrol tegnekonkurrence

Mød Danmarksmestrene fra Aalborg Pirates + konkurrence

Norlys får besøg af Aalborgs bedste is - kom og smag

Mandag – torsdag

Norlys tegnekonkurrence

Spin og vind på lykkehjulet

Ansigtsmaler Dinah kommer torsdag og maler børnene i ansigtet

Fredag d. 20 oktober

Mød Niklas Landin og Henrik Mølgaard fra Håndbold Herrelandsholdet

Smag på lækker is og kaffe

Lørdag d. 21 oktober

Ansigtsmaler Dinah kommer og maler børnene i ansigtet

Lune popcorn direkte fra maskinen

Kører el-bil ind i butikken

Butikken bliver ikke proppet med tøj, keramik eller andet, der normalt bliver handlet med i gågaden. Men hvad er det så, man helt præcist kan købe hos Norlys? 

Det har vi tidligere fået svar på fra Jesper Kjelgaard, der er salgs- og indholdschef i Norlys.

- Det bliver en reel butik, hvor man kan købe alle de produkter, som vi har på hylderne. Det er tv, bredbånd og energi, som vi præsenterer. Man kan også købe en ladeløsning til sin el-bil. 

Billede beskrivelse

Og sidstnævnte er også grunden til, at du vil opleve en el-bil, der kommer til at bo i selve butikken.

- Vi får en el-bil ind at stå i butikken, så vi kan vise tingene i virkeligheden. Det bliver en rigtig fed butik, men også en oplevelse med loungeområde med kaffemaskine, et sted hvor man kan lade sin telefon og få en snak, har Jesper Kjelgaard tidligere sagt.

Butikken bliver opdelt i zoner, og får et moderne udtryk. Første åbningsdag for Norlys' nye butik bliver fredag 13. oktober klokken 10 i Bispensgade 3. 

Du kan læse mere om projektet Corteshus lige her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste