Billede beskrivelse

Bamsehospitalet kommer til Aalborg i vinterferien

18. februar 2024 kl. 11.01

Kender du en lille ven, som godt kunne trænge til et sundhedstjek, så er her en familieaktivitet, hvor børnene kan behandle deres mere eller mindre syge bamser.

Lørdag den 24. februar fra kl. 11 til 14 kommer Bamsehospitalet på besøg i IKEA Aalborg. Hospitalet er at finde ved indgangen, hvor bamselægerne sammen med børnene og deres bamser vil vise, hvordan det er at være en del af sundhedsvæsenet.

Billede beskrivelse

Bamsehospitalet er et projekt drevet af frivillige studerende, som sigter efter at introducere børn til sundhedsvæsenet gennem interaktion med deres bamser.

Formålet er at gøre sundhedsvæsenet mindre fremmed og skræmmende for børn.

Bamsehospitalet tager bamserne igennem tre forskellige stationer, en sygeplejestand, en røntgenlægestand og en lægestand.

Billede beskrivelse

Her vil de gennem leg lære om undersøgelser og behandlinger, som bidrager til en forståelse af sundhedspersonalets rolle.

Fakta

Hvad: Bamsehospitalet besøger IKEA

Hvor: IKEA Aalborg, Krebsen 40, 9200 Aalborg

Hvornår: lørdag den 24. februar kl. 11-14.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste