Billede beskrivelse

275 trampoliner til kæmpe fitnessfest: – Vi har lånt trampoliner fra nærmest hele Nordjylland

09. februar 2024 kl. 12.00

Tre timer med fed musik, diskolys og 275 trampoliner samlet på et sted. Lyder det ikke om et event, du bare ikke må gå glip af?

Skansen afholder Danmarks største jumping event søndag den 3. marts fra kl. 10-13 og du kan komme med.

– Vi har lånt trampoliner fra nærmest hele Nordjylland for at få det til at blive Danmarks største med 275 trampoliner, siger Stine Rex. 

Billede beskrivelse

Salen bliver fyldt med 275 trampoliner, og i løbet af de tre timer, vil du blive guidet af instruktører fra klubber i Nordjylland.

–Jeg synes det er så fedt vi kan afholde Danmarks største jumping event. Jeg glæder mig så meget til at give den gas med så mange glade mennesker, siger Stine.

Efter alt hopperiet er der mulighed for at spise frokost i Skansens café, og slutte dagen af med wellness og jumping-sauna-gus.

Læs mere her

Fakta

Hvad: Jumping Fitness Party

Hvor: Skansen, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby

Hvornår: søndag den 3. marts kl. 10-13

Dørene åbner kl. 9.45 og trampolinerne uddeles efter først til mølle princippet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste