Denne dag genåbner lukket padelcenter
Ventetiden er nu over.
Padel Lounge Aalborg genåbner nemlig snart. Det fortæller MigogAalborg. Nærmere bestemt regner det populære padelcenter med at slå dørene op mellem 25. april og 1. maj.
- Arkitektonisk er dét det samme som før, men alt er nyt. Alt i centeret er spritnyt med varme hele året, nye omklædningsrum, syv nyanlagte baner og lækkert loungeområde, siger Mads Harrestrup, stifter af Padel Lounge, til MigogAalborg.
Renoveringen begyndte i juni 2022. Dengang var meldingen, at centret ville være klar til at genåbne til januar 2023. Nu står det så klart, at det nærmere er omkring 1. maj, de padelglade aalborgensere kan slå sig løs i nye omgivelser.
Det er allerede muligt at booke baner fra 1. maj.