Billede beskrivelse

Den hvide trøje med i gadeløbet

Søren Kragh Andersen med i feltet i cykelløbet i Aalborg City

17. juli 2018 kl. 12.09

AALBORG: Når det traditionsrige gadeløb Spilnu.dk Grand Prix køres fredag 24. august bliver det med deltagelse af Søren Kragh Andersen fra Team Sunweb, som i øjeblikket er indehaver af den hvide ungdomstrøje i Tour de France.

- Jeg ser frem til at køre Spilnu.dk Grand Prix efter Tour de France foran en masse danske fans. Det har været nogle fantastiske dage i den hvide trøje og nu ser jeg frem til at hjælpe Tom Doumelin i klassementet, lyder det fra Søren Kragh Andersen.

- Søren Kragh hører til blandt de allerstørste talenter i international cykelsport, hvilket hans nuværende placering som nummer 11 i Tour de France og nummer 1 i ungdomstrøjen også vidner om. Derfor er vi glade for at få Søren til start i vores gadeløb hvor han jo blandt andet kommer til at dyste mod en anden dansk Tour de France profil i form af Michael Valgren. Og så krydser vi fingre for at Søren kan holde den hvidetrøje helt til Paris, siger løbsarrangør Jonas W. Mikkelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste