Billede beskrivelse

Den er så nuttet - Zoo har netop fået en ny giraf-kalv

Du kan allerede nu se den på tætteste hold

13. juli 2022 kl. 17.17

AALBORG: De kan bare noget helt særligt - nuttede dyrebørn. Og nu kan Zoo fortælle, at haven har fået en ny girafkalv.

Billede beskrivelse

De gør de på Facebook i et opslag, der fortsætter sådan her:

- Tidlig tirsdag morgen, 12. juli, fødte Caroline, der er en af vores hungiraffer, en sund og rask kalv. Caroline er en erfaren og dygtig girafmor, og hun klarede fødslen rigtig flot. Kønnet på girafkalven er undersøgt, og det er en fin hun.

- For girafkalve handler det om at komme hurtigt på benene for ikke at være sårbare overfor rovdyr og for at die hos moren. Kalven skal dog ikke frygte rovdyr hos os. Her er det kun dyrepasserne, der kommer tæt på.

- Girafhuset er åbent for gæster. Vi opfordrer til at man taler afdæmpet og forholder sig rolig, slutter opslaget fra Aalborg Zoo.

Du finder mere om den nye giraf-kalv på Aalborg Zoos facebookside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste