Billede beskrivelse

De musikalske talenter mødes

Way Up North i Studenterhuset 9.-10. marts

28. februar 2018 kl. 11.46
Opdateret 02. marts 2018 kl. 14.37

AALBORG: I starten af marts graves der for 15. år i træk i regionens musikalske vækstlag, når festivalen Way Up North holdes på Studenterhuset.

Way Up North er en forårstradition i Aalborg. Håbefulde artister fra hele landsdelen kommer for at vise, hvad de kan, på byens regionale spillested. Og musikbranchen kigger med.

For Way Up North har vokset sig til en regulær branchefestival, der sætter talentmasse og industri sammen. Journalister og branchefolk fra ind- og udland er inviteret, der arrangeres netværksaktiviteter for deltagerne, og en håndfuld artister på festivalen sendes videre til lignende festivaler som SPOT i Aarhus og Reeperbahn i Hamborg.

- Det musikalske vækstlag er stort og godt i Nordjylland, fortæller Casper Clasen, der er projektleder i Studenterhuset.

- ;Men vores problem er, at musikbranchen/industrien ikke rigtig er til stedet i landsdelen. Derfor er det sværere at slå igennem i Nordjylland, tilføjer han.

Tidligere har festivalen præsenteret tidlige versioner af navne som Get Your Gun, Farveblind, SuperScum og The Entrepreneurs, der alle er lykkedes med at etablere sig i branchen sidenhen.

Til Way Up North 2018 var der 92 ansøgninger. Efter en udvælgelse er 25 bands klar til at gå på scenen.

- De er valgt ud fra om de efter vores opfattelse har et potentiale. Vi vil så gerne være med til at hjælpe musikerne videre, siger Casper Clasen.

Af de 25 bands, der deltager, vil en håndfuld blive inviteret med til tilsvarende festivaler, SPOT i Århus og Reeperbahn i Hamborg. I en bus kører alle af sted.

- Det er festivaler, som har meget stor opmærksomhed i musikbranchen. Det er en slags epicentre. Derffor er det et godt stede at komme for de talentfulde bands, siger Casper Clasen.

Han tilføjer, at hele festivalen Way Up Northy afvikles på samme sted - i Studenterhuset, hvor der bliver tre scener.

- Det bliver to gode dage, lover Casper Clasen, som også i år venter rigtig mange tilhørere.

- Hele programmet illustrerer på glimrende vis det talent og den diversitet, der gemmer sig i det nordjyske vækstlag - fra 16-årige Anches fra Thy Music Collective til world-orkestret Tundra og fremadstormende Lunar, understreger Casper Clasen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste