Billede beskrivelse

Utzon Center udvider sit Lego-univers

11. februar 2025 kl. 11.00

I sidste uge udvidede Utzon Center sit populære LEGO-univers, så byggeglade arkitekturfans i alle aldre nu får endnu mere plads til at udfolde deres kreativitet.

Konceptet er enkelt: Find en ledig byggegrund i byen og skab dit eget bidrag til den voksende fantasiby.

– DEN KLODSEDE BY er en by i konstant forandring, skabt af LEGO-klodser, leg og fantasi. Her opstår arkitektoniske hverdagsvidundere – fra huse og supermarkeder til åbne pladser. Gæster i alle aldre kan lade sig inspirere af andres bygninger og selv prøve kræfter som arkitekter for en dag, fortæller Matilde Marling Kiib, leg- og læringschef på Utzon Center.

Hun uddyber:

– En arkitekt planlægger og tegner bygninger, byer, parker og haver. For at teste idéer bygges små arkitekturmodeller, der kan ændre form og udtryk mange gange undervejs. I DEN KLODSEDE BY kan alle prøve at arbejde som arkitekt og skabe deres egen konstruktion.

Bygningerne i DEN KLODSEDE BY bygges i målestok 1:200, hvilket betyder, at LEGO-modellerne er 200 gange mindre end deres virkelige modstykker.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste