Så mange blev optaget på Aalborg Universitet
AALBORG: I nat fik alle de håbefulde ansøgere til landets videregående uddannelser svar på, om de er optaget på den uddannelse, de har søgt ind på.
Det gælder selvfølgelig også i Aalborg, hvor 3.863 har fået tilbudt en studieplads. Det er 70 flere end i 2025.
Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
1085 af de nye studerende er blevet optaget på en af universitetets ingeniøruddannelser.
Sidste år valgte Aalborg Universitet at udbyde Statskundskab for første gang. Det blev en bragende succes, og derfor har universitet i 2026 valgt at udvide antallet af pladser fra 91 til 122.
Hvis du ikke er blevet tilbudt en plads på en uddannelse, er der håb endnu. Der er nemlig ledige pladser på knap halvdelen af studierne. Dem kan du se her.