Billede beskrivelse

Populært julemarked lukker

24. februar 2025 kl. 14.01

På Facebook er flere end tusinde mennesker medlem af gruppen "Julemarked 2024 Aalborg Kloster".

De kunne i weekenden læse en trist besked fra den ene af de to initiativtagere til julemarkedet, som har eksisteret siden 2018. 

Julemarkedet lukker, lyder det i et opslag fra billedkunstner Birthe Simonsen. 

"Vi havde tænkt at ændre konceptet i 2025, men grundet ændrede lokaleforhold fra 2026 har vi i år valgt at afslutte Julemarked, Kunst & Design, Aalborg Kloster. Vi siger tusinde tak til alle besøgende og udstillere, som siden 2018 har været med til at gøre julemarkedet til en succes". 

Opslaget er underskrevet af både Birthe Simonsen og hendes kompagnon, keramikeren Tove Larsen. 

På julemarkedet kunne man blandt andet se og købe unikke værker fra kunsthåndværkere og designere i de historiske rammer i Aalborg Kloster. 

Julemarkedet havde åbent i en enkelt weekend i 2024 - 30. november og 1. december - og dermed blev den første søndag i advent altså også sidste åbningsdag for det populære julemarked. 

Ligeher.nu Aalborg har rakt ud til arrangørerne af julemarkedet på Aalborg Kloster, men de er ikke vendt tilbage inden deadline. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste