Billede beskrivelse

Nu kan storstilet ombygning i Hasseris Bymidte omsider gå i gang

11. februar 2025 kl. 06.01

Det blev allerede påbegyndt i foråret 2023 - og delvist afsluttet i oktober samme år. 

Men næste fase af ombygningen og forskønnelsen af Hasseris Bymidte er efterfølgende trukket i langdrag - og først nu kan arbejdet med blandt andet at opføre en ny bygning i tillæg til Hasseris Bibliotek begynde. Det skriver Hasseris Avis

Mediet har snakket med Keld Gregersen, der ejer Hasseris Bymidte, og han forklarer, at det er flytningen af en kloakledning, der løber under det nye område, som har spændt ben for arbejdet. 

Billede beskrivelse

Flytningen af kloakledningen forventes dog at være afsluttet inden udgangen af marts - og derefter kan selve nybyggeriet begynde, oplyser han til Hasseris Avis. 

Byggeriet i Hasseris Bymidte skal, når det er færdigt, bidrage med flere kvadratmeter til Hasseris Bibliotek - samt åbne flere lokaler som kan lokke flere nye forretninger til området. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste