Ejer træder ud af ERRANT
AALBORG: Den fysiske butik på Østerågade lukkede ved udgangen af sidste år.
Og nu træder Mads Frederiksen, som har base i Aalborg, også ud af firmaet.
Mads Frederiksen var med til at starte ERRANT tilbage i 2020 sammen med Christian Fuglsang og Rasmus Lund.
Siden da har de været med i Løvens Hule, og forretningen har klaret sig godt.
Men det er nu blevet tid for Mads Frederiksen til at overlade firmaet til Christian Fuglsang.
Han understreger, at det ikke sker grundet uenigheder, men fordi tiden er inde til noget nyt.
- Vi har gennem længere tid talt om at styrke organisationen, få nye kræfter ind og potentielt åbne for nye investorer. Inden det næste kapitel for alvor begynder, gav det mening at få vores eget setup afklaret. Derfor har vi fundet en god løsning, hvor jeg træder ud, og Christian får mulighed for at sætte et nyt og stærkt hold, som kan være med til at forme fremtiden for ERRANT, skriver Mads Frederiksen i et opslag på Linkedin.