Billede beskrivelse

Du kan nå det endnu - men snart lukker den populære skøjtebane i midtbyen

17. februar 2025 kl. 06.01

Hvis du ikke allerede har snøret skøjterne og begivet dig ud på (glat)is, har du stadig chancen. 

Skøjtebanen på C.W. Obels Plads har stadig åbent, men der går ikke mange dage, før den lukker ned for denne sæson.

Det skriver Aalborg Kommune på sin hjemmeside

Således er sidste dag i vinterferien - søndag 23. februar - også sidste dag med skøjtebanen centralt i Aalborg. 

Har man selv skøjter, er skøjtebanen åben alle døgnets timer alle ugens dage. 

Dog er der iskørsel mellem 7 og 10 hver dag, så her er skøjtebanen lukket. 

Det er Aalborg Skøjteløberforening og Aalborg Ishockey Klub, der står for skøjteudlejningen på stedet.

I anledning af vinterferien er der åbent for skøjteudlejning alle ugens dage fra kl. 12 til 20. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste