Små skub til flere gode oplevelser - velkommen til Klub Himmerland
Vi kender alle sammen til det med at nogle medlemskaber føles som “en god idé” på papiret og så er der dem som rent faktisk kan mærkes i hverdagen.
Klub Himmerland hører til i den sidste kategori: Klubben er tilknyttet Himmerland Boligforening, og man bliver automatisk medlem af foreningen når man melder sig ind. Det betyder, at man som medlem eller beboer får adgang til en lang række muligheder, som tit og ofte kan være med til at give ugen et ekstra løft.
En farverig palette af muligheder
Indholdet i Klub Himmerland spænder bredt. Der er rabatter på alt fra spiseoplevelser til udflugter og forlystelser, og der er også tilbud, der rammer dem, der kan lide at være kreative og lave ting med hænderne. Det er ikke den type fordelsklub, hvor man nødvendigvis bruger det hele – men mere en samling muligheder, man kan dykke ned i, når behovet opstår: “Hvad kunne være hyggeligt at lave i weekenden?” eller “Skal vi prøve noget nyt i aften?”
Konkurrencer der er svære at sige nej til
Sideløbende kører der konkurrencer, hvor præmien altid er gode oplevelser: billetter til sport eller kultur. Her er tanken ikke så meget “at spare”, men snarere at gøre det lidt mere sandsynligt, at man får taget af sted. Vi kender det jo godt allesammen: Man vil gerne opleve mere, men det bliver ofte udskudt, fordi hverdagen tager over eller en rudekuvert ligger og driller på køkkenbordet.
Derfor kan en konkurrence være en kærkommen high-five, der gør, at man ender på tribunen til håndbold, fodbold eller tæt på isen hos Aalborg Pirates en tirsdag aften – og bagefter tænker, at det var skisme godt, at vi fik muligheden og kom afsted.
I princippet kan man godt sige, at der findes fine fordele for enhver smag. Om man er til vand eller fitness eller måske kreativ keramik efterfulgt af lidt hyggelig take-away, så er mulighederne nærmest uudtømmelige. Blandt andet har medlemsklubben haft Haraldslund Vand og Kulturhus, Art By Me, FOKUS Fitness, DGI Huset Nordkraft og Fandanko som samarbejdspartnere gennem mange år. Du kan læse mere om de mange andre fordele og tilbud lige her.
Nemt at huske og nemt at bruge
Det bedste ved Klub Himmerland er, at du ikke skal tilkøbe et særskilt medlemskab eller huske endnu en abonnementsløsning. Når du er medlem eller beboer hos Himmerland Boligforening, er du og din husstand også med i Klub Himmerland.
Det betyder i praksis, at du via den brugervenlige App får adgang til en samlet kasse af oplevelser. Det kan være rabatter og konkurrencer, som du kan bruge, når det passer ind i din kalender: En spontan tur ud at spise, en oplevelse i weekenden eller billetter til sport og kultur.
Tjek Appen løbende
Det er ofte de små ting, der ender med at gøre den store forskel i en almindelig uge. En rabat, der gør det lidt nemmere at tage ud at spise eller smutte en tur i Zoo. En idé til en weekendtur, man ellers ikke lige havde fået planlagt. Eller en konkurrence, hvor man pludselig står med billetter i hånden til en kamp, man længe har talt om at se.
Boligforeningen bag Klub Himmerland
Klub Himmerland er naturligvis ikke skabt i et tomrum – den er fint forankret i Himmerland Boligforening – en af Nordjyllands største boligforeninger med mere end 7.500 boliger i og omkring Aalborg. Så ikke nok med at man får mange fordele og muligheder gennem Klub Himmerland, så er der også den mere langsigtede gevinst, nemlig det at man samtidig kommer på ventelisten, så snart man har oprettet sine boligønsker. Og det er i en boligforening, som er fuld af muligheder og fuld af kvadratmeter, hvis man pludselig en dag står og mangler bolig.
Så et medlemskab i Klub Himmerland lyder egentlig ikke så tosset, især med tanken på at det før man får sig vendt om, rent faktisk har tjent sig selv hjem – så måske vi ses derude?
Læs mere om Klub Himmerland her og bliv medlem her.