Livet her

Befrielsen markeret med sang under kanoner

Tirsdag aften blev 76-årsdagen for Danmarks befrielse festligholdt

05. maj 2021 kl. 11:39

HANSTHOLM: Tirsdag aften blev 76-årsdagen for Danmarks befrielse markeret flere steder i Thy.

Blandt andet af Thy Sangskole, der havde besluttet at alsang skulle lyde op fra kanonfundamenterne i det store bunkersanlæg i Hanstholm.

Hvor de store 38 cm kanoner engang stod, havde Thisted Kirkes Drenge-mands kor og Nordvestjysk Pigekor taget opstilling i hver sin bunker.

De 2 x 50 gæster, det var muligt at lukke ind til de to adskilte arrangementer, stod rundt om kanten betonkonstruktionen, og lyttede til sangen nede fra bunkeren.

Midt under koncerten blev publikum skiftet rundt, så der kunne synges med beggekor.

Thisted Kirkes drenge-mandskor sang for til: Det er et yndigt land, Frihed er det bedste guld, Det haver så nyligen regnet, Frihedshymne, Kampens dage, Befrielseskantate, Besættelsen og befrielsen og En lærke letted.

Nordvestjysk Pigekors program: I Danmark er jeg født, Se nu stiger solen.., Den blå anemone, Bær mig stjerne, Altid frejdig, når du går, Gi os Lyset tilbage, Lyse nætter, Et hav der vugger sig til ro nu og En lærke letted.

Der var fortælling af museumsinspektør Jens Andersen, og klokken 20.34 blev det berømte frihedsbudskab: ”Her er London. I dette øjeblik meddeles det at Montgomery har meddelt, at de tyske tropper i Holland, Norvesttyskland og i Danmark, har overgivet sig. Vi gentager…” spillet fra højtalere.

En stemningsfuld, tankevækkende og anderledes markering af befrielsen - præget af corona.

Men hvor befrielsesangen bogstaveligt løftede sig op fra kanonstillingens betondyb - den tydelige påmindelse i Hanstholm om de fem forbandede år.

4. maj-befrielsen blev også fejret ved Thisted Rådhus.

Arrangementet i Hanstholm var en del Alsang i hele landet.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu