Foto: Bjarne Hyldgaard.
Annoncørbetalt indhold

Sagde jobbet op og åbnede kunstgalleri: -Kunst er for alle

Da Karen og Flemming Trelborg overtog Hjerm Kunstgalleri for 7 år siden, var det med en passion for kunst samt ønsket om det gode arbejdsliv som fælles knudepunkt. Flemming har været bankmand i 40 år, og Karen arbejdede i rejsebranchen, men med fyldte arbejdskalendere var der ikke meget tid til hinanden.

25. maj 2022 kl. 08:31

- I vores kunstgalleri er alle velkomne. Om du kommer i træsko eller høje stiletter er fuldstændig underordnet, vi viser kunst i et afslappet miljø, helt nede på jorden. Vi tror fuldt og fast på, at kunst er for alle.

Sådan lægger Karen Trelborg ud med at beskrive hendes og mandens virksomhed Hjerm Kunstgalleri. Her prydes væggene med såvel abstrakte som figurative kunstværker, og udstillingerne spredes over intet mindre end 13 forskellige kunstneres værker:

- Vi sørger for at have en udstilling, hvor der er noget for enhver smag. Kunst er for alle, så her skal der også være noget for alle. Hvis vi blot havde 2-3 kunstneres værker i udstillingen, ville man være hurtig igennem galleriet, men vores vision er, og har altid været, at det skal være en stor oplevelse at komme her og fordybe sig, uanset hvem man er, fortæller Karen Trelborg.

I udstillingen finder man både ikoniske røde valmuer fra Sofie Eriksen, livsglæde udtrykt i skikkelser og gemte motiver fra Annette Torrild samt koloristiske malerier fra Busk Andersen, malerier, som blandt andet udtrykker kærlighed og længsel mellem mand og kvinde.

Foto: Bjarne Hyldgaard.

- Når den gyldne chance byder sig, bør man tage den

For 7 år siden var både Karens og Flemmings arbejdskalendere planlagt ned til sekundet. De var glade for deres respektive jobs i rejsebranchen og bankverdenen, men savnede tiden med hinanden, samt med børn og børnebørn.

- Vi hoppede af hamsterhjulet og tilvalgte et liv som selvstændige så vi kunne have noget mere tid sammen. Da vi overtog kunstgalleriet, havde det over 40 års historie bag sig, så vi stod sammen om at føre denne historie videre. Det var selvfølgelig lidt skræmmende, men vi havde bare en tro på, at det kunne blive en helt fantastisk rejse at tage sammen, fortæller Karen Trelborg.

- Jeg har malet i mange år, så interessen lå meget naturligt i mig, og når den gyldne chance byder sig, bør man tage den.

Foto: Bjarne Hyldgaard.

De første 3 år efter overtagelsen var Karen alene i galleriet, således parret kunne afprøve det nye liv som selvstændige, rykke galleriets lokation og lave et økonomisk sikkerhedsnet. Så ansatte de Helle Kalhøj, som fungerer som indretnings- og salgsrådgiver, og for 2 år siden tog Flemming Trelborg også springet.

- Nu tilbringer vi dagligt en masse tid sammen, og det er helt fantastisk. Både fordi vi har noget sammen, men også fordi vi kan afløse hinanden ved behov. Vi har jo vores webshop, hvor kunstinteresserede fra hele landet bestiller fra, hvor vi hjælper hinanden med at få pakket malerierne sikkert ind og sendt afsted.

Det er muligt at få tilsendt et maleri med anbefalet post eller få det personligt leveret af Flemming i op til 100 kilometers radius fra galleriet.

Hjerm Kunstgalleri: En konstellation udover det sædvanlige

Der var flere der mente, at Karen og Flemming var tossede da de fortalte om idéen første gang, men det lod parret fra Struer sig ikke slå ud af.

Flemming har for snart 20 år siden etableret en æbleplantage i baghaven med 1000 æbletræer, hvorfra der produceres æblemost. Der er smagsprøver og høflig selvbetjening ude ved parrets garage:

- Jeg tror, at vi er de eneste i Danmark med denne konstellation, smiler Karen Trelborg.

Konstellationen med kunst og æblemost siger rigtig meget om Karen og Flemming. De tør springe ud i nogle ting, og giver sjældent nysgerrigheden noget at leve af:

- Vi ved jo ikke, om en idé virker, før vi afprøver den. Og ligeledes gælder det vores kunder, for de kan have mange forestillinger om, hvordan et maleri passer ind i deres hjem, men det ved man jo ikke før det hænger der. Så giver vi mulighed for at tage maleriet med hjem og se det på væggen, inden man køber, fortæller Flemming Trelborg.

Æbleplantagen med 1000 æbletræer. Foto: Bjarne Hyldgaard.

Kom til kunstaften i Hjerm Kunstgalleri

Hjerm Kunstgalleri afholder også kunstaftener i august og september, hvor både kunstforeninger og andre private foreninger er meget velkomne. I sidste weekend i august, d. 27. - 28. august afholdes ÅBNE DØRE, hvor kunstmaler Sofie Eriksen kommer og fortæller om sin baggrund og sin oplevelse af kunst.

Sofie er datter af den kendte Thy kunstner Freddy Eriksen, og har lært meget af sin far. Hun finder ofte inspiration fra den smukke, vestjyske natur og fra Thy, som hun maler i både bløde pastelfarver og kraftige varme farver, og til ÅBNE DØRE i Hjerm Kunstgalleri vil hun forklare meget mere om sine kunstneriske udtryk.

En kunstaften starter i æbleplantagen, og så vil Karen og Flemming tale lidt om deres hverdag omgivet af fantastisk kunst, og den måde hvorpå de søgte ud af hamsterhjulet.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu