Sabine har gjort sin hobby til sin levevej med ny drømmebutik <i>Bertel Bolt</i>
Annoncørbetalt indhold

Corona-hobby blev Sabines levevej: Nu har hun åbnet kreativ drømmebutik

Det er en sanseoplevelse at træde ind i de rustikke lokaler, hvor garnet på hylderne ligger sirligt stablet og koordineret efter farver. Man mærker straks, hvordan roen indfinder sig. Skuldrene sænkes, imens hænderne arbejder med strikkepindene. Det er præcis sådan Sabine Roslev ønsker, det skal være i hendes nye butik Garn & Krea på Thy’sk. Hun har netop åbnet dørene til det kreative samlingspunkt, hun selv manglede i byen - selvom det langt fra lå i kortene, at hun skulle være selvstændig.

12. september 2022 kl. 09:13

Som så mange andre søgte 31 årige Sabine Roslev fra Thisted en ny hobby, da corona lukkede landet. Hun havde altid drømt om at lære at hækle, og nu var tiden til det. Snart havde hun lært sig både at hækle og strikke med lidt hjælp fra YouTube, og hun oplevede en ganske særlig ro i fordybelsen med håndarbejdet.

Det er denne oplevelse, Sabine nu ønsker at give kunder og besøgende i hendes nyåbnede butik Garn&Krea på Thy’sk i gården til Havnestræde 12B i hjertet af Thisted.

– Når man arbejder med hænderne bliver man så optaget af det, man laver, at man glemmer tid og sted. For mig virkede det helt terapeutisk. Jeg manglede bare et sted, hvor jeg kunne sidde sammen med andre og hygge med de kreative projekter, så nu har jeg selv åbnet min drømmebutik, fortæller Sabine.

Hos Garn&Krea er alle velkomne, understreger hun. Her er plads til fordybelse, socialt samvær og sparring på alverdens kreative projekter uanset om man er 20 eller 60, nybegynder eller øvet - om man hækler en karklud eller strikker en sweater.

Garn i smukke farver og kaffe til gode priser. <i>Bertel Bolt</i>

- Her er der ingen, der bestemmer over mig

Garn&Krea på Thy’sk er en ”Woman Owned Business”, som der står på et klistermærke i butikkens vindue. Men det lå langt fra i kortene, at Sabine skulle åbne sin egen forretning.

Hun har været i kontakt med det offentlige system på godt og ondt siden hun var 18 år gammel. Med en svær opvækst og en diagnose samt systemets meget firkantede regler og retningslinjer har det været vanskeligt for Sabine, at finde sin rette hylde i livet. Hun følte sig jagtet af jobcentret, og til sidst fik hun nok.

At være kreativ gav ikke alene mening som afslapningsform, men også som levevej.

Sabine indrømmer dog, at det var hårdt arbejde at åbne butikken - at finde lokaler, leverandører og lagersystem og lære, hvordan man driver en virksomhed. Men ligesom med håndarbejdet er hun gået nysgerrigt til værks og den 18. juli kunne Garn&Krea på Thy’sk slå dørene op for de første kunder.

- Her er der ingen, der bestemmer over mig. Jeg sætter dagsordenen, og den står altid på hygge og kreativitet. Og alle må være med uanset alder og evner, siger hun og smiler.

At være kreativ gav ikke alene mening som afslapningsform, men også som levevej. <i>Bertel Bolt</i>

Samlingspunkt på Thy’sk

Butikkens navn Garn&Krea på Thy’sk skal symbolisere alt det bedste, Sabine forbinder med Thy – hygge, humor, ro, nærvær, samvær og samarbejde.

- Det her er ikke nogen almindelig garnbutik. Den er Thy’sk! Det her er et værested og et samlingspunkt for os, der elsker at arbejde med hænderne og have det rart imens, lyder det stolt om idéen bag Sabines nye projekt.

De lyse lokaler i baghuset på Havnestræde indbyder og inspirerer til kreativitet. Det rå udtryk med hvidkalkede vægge, rustikke bjælker og originale indbyggede reoler vidner om husets historie fra 1800-tallet. Fra gulv til luft ligger garnnøgler i alle regnbuens vidunderlige farve sirligt stablet og organiseret efter materialer og nuancer. Det er som en slikbutik for en æstetiker.

Her kan man sidde sammen i de bløde sofaer og strikke og udveksle idéer - men man kan også lade være. Lade strikketøjet ligge i skødet og bare sludre og drikke kaffe med veninderne. Sabine serverer nemlig også både latté, macchiato, kakao og kaffe til en pris, der ligeledes er Thy’sk. Den dyreste kop koster kun en flad 10’er, så også her kan alle være med.

De lyse lokaler i baghuset på Havnestræde indbyder og inspirerer til kreativitet. <i>Bertel Bolt</i>

- Jeg har ingen femårsplan

Sabine drømmer om at afholde små arrangementer og workshop løbende i butikken. Faktisk har hun netop spurgt følgerne på sin Instagram-profil @garn_krea_thysk, hvilken aften, de har lyst til at komme ind og slå maskerne op til nye strikke-projekter.

Netop sådan vil hun gerne drive butikken – i samarbejde med dem, som har lyst til at bruge den. Hun er altid lydhør for nye idéer og nye kreative påfund.

Lige nu har hun fokus på strik og hæklerier, men det er også et ønske at Garn&Krea på Thy’sk på sigt skal have redskaber til broderi, tegning og maling på hylderne.

Derudover vil Sabine helst ikke spekulere for meget over ambitioner eller fremtidsplaner. Hendes drivkraft er i nu’et. I den terapeutiske ro, hun mærker når hun giver sig hen til håndarbejdet og slipper bekymringer om fortid og fremtid. Udover garn og kreativitet er det den ro, Sabines kunder kan finde i den lille, fine butik.

- Jeg har faktisk ikke alverdens store ambitioner eller fem-års-planer. Jeg vil bare gerne være glad, for det jeg laver, og det skal mine kunder kunne mærke, siger hun smilende.

Følg med hos Garn&Krea på Thy’sk på Facebook og Instagram - eller besøg butikken på Havnestræde 12B i Thisted.

Annonceret indhold

Nyeste