Mad og drikke

Ny iscafe har set dagens lys

26. maj 2022 kl. 14:15

En Ny iscafe har set dagens lys ved B&B By The Sea på Kystvejen i Hirtshals. Navnet er BEACH CAFE MIKKIS, og det er Mikkel Vandsted Sørlie, der står bag den nye iscafe.

- Jeg havde lige lidt tid i min tilværelse, og så synes jeg, at vi skulle bygge en iscafe, som folk kan bruge, når de besøger vores udsigtssted på Leret. Så hvis man har været en tur på den nye udsigtssti, eller en trave- eller badetur ved havet, så står jeg klar med den nye cafe, som har plads til over 30 siddende gæster, fortæller ejeren.

- Jeg har et rimeligt stor menukort, med god kaffe og is i flere varianter samt andet godt, og man sidder ude og kan komme, som man er påklæd. Alle er velkommen, siger Mikkel.

Cafeen er startet for cirka tre uger siden, og de har allerede solgt rigtig godt til Naturmødet.

- Jeg glæder mig til sommeren her på Kystvejen, fortæller Mikkel.

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Se hele temaet
Tema

Sommer i Nordjylland

Sommer guiden