Billede beskrivelse

Fællessang i Multihuset: Kom og syng med

02. januar 2025 kl. 19.00

ØSTERHURUP: Når nytårsfejringerne er overstået, og hverdagen melder sig igen, er det tid til at samle stemmerne til fællessang i Multihusets café i Øster Hurup.

I vinter- og forårssæsonen 2025 inviteres der til tre stemningsfulde aftener. Det er tirsdag den 28. januar, tirsdag den 25. februar og tirsdag den 25. marts. Alle aftener begynder kl. 19, skriver arrangørerne i en omtale. 

Lene og Troels Kold står klar til at lede fællessangen. Før pausen synges der udvalgte sange fra Højskolesangbogen – med fokus på de smukke danske vintersange, der måske kan fremmane en snedrive eller to. Når foråret nærmer sig, vil vi derimod synge foråret frem med glæde og energi!

Efter pausen er der frit valg fra sangskatten, så der er noget for enhver smag. Her bliver det muligt at dykke ned i både kendte og mindre kendte favoritter.

Arrangementet varer cirka to timer, inklusive en pause. Der er gratis adgang. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste