Christian Rye kom på måltavlen i lørdagens hjemmekamp. Arkivfoto: Martin Damgård
Sport

Jammerbugt FC tilbage på vindersporet i 2. division

Stensikker sejr over Holbæk burde dog have været endnu større

24. oktober 2020 kl. 16:43

FODBOLD: Efter to uafgjorte kom Jammerbugt FC lørdag tilbage på vindersporet i mændenes 2. division. To hurtige scoringer i hjemmekampen mod Holbæk skabte ro på bagsmækken, og siden blev sejren slået fast i de sidste 10 minutter, så det endte 4-0.

- Vi skabte chancer nok til at score mange flere mål, og selvom vi godt kunne have været skarpere i afslutningspillet, spillede vi godt og gav stort set ingen chancer væk, og det er mindst lige så vigtigt, siger cheftræner Bo Zinck.

- Det var dejligt at få tre point igen - efter vores seneste to pointtab, hvor vi følte, at vi selv smed sejren væk, tilføjer han.

De tre friske point betyder, at Jammerbugt FC på førstepladsen har fire point ned til de nærmeste forfølgerne fra Frem, men hvornår holdet igen skal i aktion - svæver i luften.

Klubben har ikke kunnet få et klart svar på, om 2. division er omfattet af de nye skærpede corona-restriktioner, der vil stoppe både træning og kamp.

- Men jeg håber og tror, at vi får lov at spille videre, fordi vi hidtil har været en del af samme ordning som Superligaen og 1. division, siger cheftræner Bo Zinck.

Kampfakta

Jammerbugt FC - Holbæk 4-0 (2-0)

Mål: 1-0 Anders Rosengren Jensen (3. minut), 2-0 Christian Rye (12. minut), 3-0 Victor Ahlmann (80. minut), 4-0 Bardhec Bytyqi (90. minut)

Tilskuere: 300

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu