Elisabeth Madsen har arbejdet som desertkok ved blandt andet Svinkløv Badehotel. Mandag hjalp hun Brian Mark til sejren ved Bocuse D'or i Lyon. 
Mad & Drikke

Svinkløv-kok kokkererede Danmark til guldet

22-årige Elisabeth Madsen fra Brøndum hjalp mandag kokken Brian Mark med at tage guldet i hjem til Danmark ved Bocuse d'Or 

23. januar 2023 kl. 22:06

LYON: Det er ikke uvant for Elisabeth Madsen at vinde. I løbet af sin forholdsvis korte karriere som kok, har hun nemlig vundet flere imponerende konkurrencer indenfor faget, blandt andet Young Chef to gange og DM i Skills. 

I foråret var hjalp hun så Brian Mark med at lave en menu, der scorede Danmark en guldmedalje i det uofficielle EM og sikrede Danmark en plads ved den store VM-turnering, Bocuse d'Or, som løb af staben her til aften. 

Og som de også vandt. Præcis som den ellers beskedne Svinkløv Badehotel-kok havde forudset. 

- Selvfølgelig sigter vi efter en podieplads, men det er vores forventninger nok også lidt til, sagde hun til Nordjyske, før konkurrencen. 

Guldmedaljen er kulminationen på ét års intenst og hårdt arbejde. Specielt de sidste fire måneder har været fyldt med mange timers hårdt arbejde, der skulle lede op til den store sejr. Menuen er blevet vendt og drejet. 

- Man tænker jo på det hele tiden. Man vender og drejer hele tiden, hvad vi skal lave, hvad vi ikke skal lave og opskrifter, fortæller hun.

Af den grund er planen også, at når hun vender hjem fra Lyon, skal hun i første omgang se noget mere til familien og pleje de relationer, som er blevet tilsidesat, mens forberedelserne til konkurrencen har stået på.

Hvad der kommer derefter, er endnu uvist for den 22-årige kok. 

- Jeg har nogle kort på hånden, men jeg har med vilje holdt det åbent for lige at mærke efter, hvad det er, der skal ske, og hvad jeg lige har lyst til, siger Elisabeth, der blev udlært kok i 2020.

Se også
Onsdag skal Elisabeth hjælpe Danmark til guld: - Et af de største talenter inden for gastronomien
Se også
Nordjysk topkok: - Elisabeth og Brian går videre til VM
Annonceret indhold

Nyeste