Mange havde taget opfordringen om at iklæde sig nytårshatte og festtøj op.
Livet her

Seniorerne i Pandrup samlet til festligt samvær

Et nyt år er traditionen tro ensbetydende med en festlig nytårskur hos PGU Senior

24. januar 2023 kl. 14:18

Der var lagt op til fest, da PGU Senior forleden holdt sin årlige Nytårskur i Ungdomsborgen i Pandrup. Alle medlemmer og andre interesserede var inviteret til en underholdende dag, og mange havde taget opfordringen om at komme iført festtøj op.

- Med et fremmøde på 85 personer blev dagen en succes, som vi ser tilbage på med glæde. Fællesspisning, fællessang og underholdning – en rigtig god dag, som PGU Senior helt sikkert gentager i 2024, fortæller Solveig Christensen fra PGU Senior.

Skål og velkommen 2023.

Ud over Nytårskuren afholder PGU Senior en del arrangementer i hverdagene eksempelvis kroket, seniordans, svømning, styrke & mobilitet, foredrag, hensyntagende træning og mødestedet, hvor der spilles kort og meget mere.

Annonceret indhold

Nyeste