Sophia Hoven Kristensen er nyvalgt formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i Vendsyssel.
Livet her

DSU Vendsyssel er en realitet - 16-årig valgt til formandsposten

16-årige Sophia Hoven Kristensen fra Vrå blev formand DSU Vendsyssel onsdag aften på en stiftende generalforsamling

28. januar 2021 kl. 11:57

VENDSYSSEL: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i Vendsyssel holdt onsdag stiftende generalforsamling.

16-årige Sophia Hoven Kristensen fra Vrå blev formand for DSU Vendsyssel.

25-årige Juliane Obenheimer Mørch Jensen fra Tårs blev valgt til kasserer-posten, og William Larsen på 22 år og Julie Vinther Matthiasen på 17 år blev valgt til bestyrelsen.

DSU Vendsyssel er stiftet på baggrund af en sammenlægning af fire inaktive DSU-afdelinger i Frederikshavn, Jammerbugten, Hjørring og Brønderslev.

- Igennem længere tid har der desværre været svingende tilslutning til de lokale DSU-afdelinger i området. Men med stiftelsen af DSU Vendsyssel har vi nu formået at få sparket gang i aktiviteterne igen, endda på trods af corona-udfordringer, der har gjort det svært at afholde aktiviteter og tage ud på kampagner, siger afdelingsmedarbejder Anne Katrine Dalsgaard.

DSU Vendsyssel er en lokalforening under Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, der kæmper for at udbrede de socialdemokratiske værdier, skabe lokal forandring og skabe et stærkt fællesskab blandt unge.

Lige nu er der 20 medlemmer i foreningen, hvoraf cirka 10 er aktive.

Grundet corona-situationen blev generalforsamlingen afviklet virtuelt, ligesom de øvrige aktiviteter i foreningen bliver virtuelle, indtil der bliver åbnet mere op igen.

Afdelingen mødes cirka hver 3. uge og laver aktiviteter som blandt andet debataftener om ligestilling, sociale medier og fake news, politiske workshops om klima og miljø, besøg fra oplægsholdere, filmaftener og meget meget mere.

Alle unge under 30 år er velkomne til at deltage i foreningens aktiviteter.

- Interesserede kan læse mere om DSU Vendsyssel på Facebook eller de kan deltage i vores virtuelle intromøde 17. februar, hvor man kan høre mere om, hvad DSU er for en størrelse, tilføjer Anne Katrine Dalsgaard.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu