Ding-ding! 60-årige Mogens Christen Gade har siddet tungt på borgmesterposten i Jammerbugt Kommune, siden den blev etableret i 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Arkivfoto: Henrik Louis
Livet her

Endelig: Nu er alt på plads i Jammerbugt

Fire partier bag konstitueringsaftale - Mogens Gade klar til sin femte borgmesterperiode

26. november 2021 kl. 18:30

JAMMERBUGT: Ti dage efter kommunalvalget 16. november skulle der gå, før en konstitueringsaftale kom helt på plads i Jammerbugt Kommune.

Dermed er der nu også sat navne og ansigter på dem, der vandt "slagsmålet" om de politiske poster i den kommende valgperiode fra 2022-2025.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre, mens Konservative, Nye Borgerlige og Lokallisten står udenfor.

Det står klart, at kommunalbestyrelsens to i særklasse største partier, Venstre med 13 mandater og Socialdemokratiet med otte, sætter sig tungt på magten.

Ikke overraskende får Mogens Christensen Gade (V) endnu en periode - hans femte - i spidsen for kystkommunen, mens Anne-Mette Ulstrup (DF) og Diane Aarestrup (S) begge får titel af viceborgmester.

- Konstitueringsaftalen er et udtryk for et ønske om det fortsatte brede samarbejde i Kommunalbestyrelsen og dermed et ønske om fortsat - via politisk og økonomisk stabilitet - at tage ansvar for Jammerbugt Kommunes fremtidige udvikling, hedder det i en pressemeddelelse, som Ib Nellemann, gruppeformand i borgmesterpartiet Venstre, har sendt ud på vegne af de fire partier bag aftalen.

Ib Nellemann fortsætter selv som formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Konstitueringsaftalen betyder, at de politiske poster bliver besat som følger:

Borgmester: Mogens Christen Gade (V).

Viceborgmester: Anne-Mette Ulstrup (DF)

Viceborgmester: Diane Aarestrup (S)

Formand for Social- og Sundhedsudvalget: Ib Nellemann (V).

Næstformand i Social- og Sundhedsudvalget: Per Halsboe-Larsen (S).

Formand for Børne-Familieudvalget: Susanne Møller Jensen (S).

Næstformand i Børne-Familieudvalget: Ulla Flintholm (V)

Formand for Beskæftigelsesudvalget: Diane Aarestrup (S).

Næstformand for Beskæftigelsesudvalget: Mariane Andersen (V).

Formand for udvalget for Teknik og Miljø: Michael Krogsgaard (V).

Næstformand i udvalget for Teknik og Miljø: Lisbet Emmery (S).

Formand for Kultur - Fritids og Landdistriktsudvalge: Helle Bak Andreasen (V).

Næstformand for Kultur – Fritids og Landdistriktsudvalget: Kiki Bach (S).

Næstformand i Økonomiudvalget: Diane Aarestrup (S).

Formand for Forsyningsselskabet: Per Halsboe-Larsen (S) i 2022 og 2023. Kjeld Hedegaard Nielsen (V) i 2024 og 2025. I 2022 og 2023 er Kjeld Hedegaard Nielsen næstformand, mens Per Halboe-Larsen er næstformand i 2024 og 2025.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu