Nytårsfesten er forbi, så nu skal er der behov for at smide de ekstra kilo, mener fit cross-træner Kaja Have Møller Thorhauge.
Det sker

Kaja hjælper dig af med jule- og nytårsflæsket

10. januar 2023 kl. 16:00

Fjerritslev Gymnastikforening mener at vide, at de mange gode julefrokoster og nytårsfesten har sat sig på sidebenene hos hanboerne, så nu er det er tid til at træne.

Derfor har klubben søsat to nye hold i fit cross, som går i gang allerede i denne uge.

- Fit Cross er ikke crossfit, men det ligner. Kald det bare gammel vin på nye flasker. Det handler først og fremmest om bevægelse og så om at få smidt de overflødige kilo efter julefrokosterne, siger instruktøren Kaja Møller Thorhauge.

Tidssvarende navn

- Der er plads til alle, både nybegyndere og øvede. Vi har både et hold for piger/kvinder og et for drenge/mænd. Det er egentlig tale om et eksisterende motionshold, som har fået et mere tidssvarende navn, så vi kalder det fit cross.

- Træningen har mest fokus på styrketræning, men der vil også være nogle konditionsøvelser i løbet af timen for at få pulsen op. Alle øvelser kan laves uanset, om du er ny eller øvet – og jeg skal nok hjælpe med at tilpasse øvelsen, så den passer til dig

- Jeg laver nyt program hver måned, hvor jeg sætter fokus på et nyt redskab som håndvægt, vægtstang, elastik og stepbænk. Vi kommer omkring forskellige måder at træne på, men oftest vil vi lave øvelserne på tid.

Fit cross mænd træner mandage klokken 19.00 til 20.00, og Fit Cross-kvinder træner tirsdage klokken 18:30 til 19:30.

- Vi starter op i uge 2, og det koster 325 kroner for resten af sæsonen, oplyser Kaja Have Thorhauge.

Annonceret indhold

Nyeste